Y aller et contacter
Restaurant à Paris offrant une gastronomie française traditionnelle, des poissons et des viandes
Cette ancienne auberge pour les pauvres, fondée par Nicolas Flamel, est aujourd'hui considérée comme le plus vieux restaurant de la capitale. Il y a quelques années, le lieu est sorti de sa léthargie. Et tout a été repensé : le décor, le service, la carte des vins et bien évidemment la cuisine. Proposant des offres traditionnelles de gastronomie française, l'enseigne mise sur la qualité et le pari est réussi. Les quenelles de saumon, le filet de merlu, le risotto, les couteaux, les terrines, le gigot mijoté pendant sept heures... Disons-le, c'est savoureux ! Le cadre discret et furieusement traditionnel est parfait pour un passer un agréable moment.
Le saviez-vous ? Cet avis a été rédigé par nos auteurs professionnels.
Avis des membres sur AUBERGE NICOLAS FLAMEL
Les notes et les avis ci-dessous reflètent les opinions subjectives des membres et non l'avis du Petit Futé.
Trouvez des offres de séjours uniques avec nos partenaires
Questions fréquentes :
Vi havde bord til klokken 20.30, og vi blev venligt henvist til et bord, tæt på det åbne køkken. Siden jeg var her sidst, så er interiøret blvet ændret fra mere hyggelig belysning og mørke borde og farvet glas til mere nordisk og skandinavisk restaurant i lyse farver, minimalistisk - ja meget enkel.
Der gik faktisk næsten 20 minutter før en tjener kom og præsenterede sig, hvor vi bestilte en velkomst drink, som vi yderligere ventede lang tid på at få. Herfra var det som om vi ikke var der, gæsterne ved siden af os, fik 3 retter og vores drink var drukket før vores "amuse-bouches kom. Der kom flere gæster efter os, men som blev serviceret før os - da vi kommenterede på det, fik vi at vide at vores mad var på vej. Det gav ingen mening.
Men da de endelig kom med vores mad, så kom det så hurtigt, at vi ikke nåede at synke første bid, før den næste ret blev sat foran os. Vi måtte bede dem om at stoppe lidt op og sætte temporet ned, for vi kom for at nyde maden og oplevelsen. Det lykkedes til dels, men så røg det i vejret igen. Det betød jo også at vi var de sidste der forlod restauranten, fordi noget af timingen var gået galt.
Nå det er sagt, så skal vinkyperen have stor ros, hun var meget informativ og venlig og det samme om maden.
Vi fik skøn mad der var kræset om som sædvanlig.
Vores Amuse bouches bestod af 3 dele.
Del 1 var 3 små anretninger, hvoraf den ene var en lille kartoffelkugle m. lemonmarmelade og bladchips, en lille stamme lavet af puffede hvid bønne humus ligeledes med lemon, og den sidste var en lille tartelet med edemammebønner og balsamico og lange kaviar.
Del 2 var en Brioche med fennikel, dild og hyldeblomst samt en skum som man bare kunne dykke ned i. Det smagte himmelsk.
Del 3 var surdejsbrød med en signatur creme/smør eller. Er ikke sikker på hvad det var, men det var formet som en brunlig 8-kantet krystal.
Første ret var Langoustine - med porre, mandler, rucula i en bouillon, hertil kom en meget smagfuld bisque. Det smagte himmelsk, herefter fik vi den smukkeste anrettede asparges anretning, som også smagte helt fantastisk med morkler, frisk pillede små ærter, pyntet med en skum og tallerkensmækkere
Til begge forretter fik vi 2 dejlige hvidvine, som bare løftede retterne endnu højere op.
Til hovedret havde min datter valgt kødretten og jeg fiskeretten. Hendes lignede endnu en forret rent størrelsesmæssigt og min var en stor hovedret. Det gav ikke helt mening.
Kødretten bestod af et meget lille stykke kød, en morkel, lidt syltede rødløg, en selleripuré med en rødvinssauce til at binde det sammen.
Fiskeretten bestod af sej med en hvidkål, æble, grøn olie, en puré, nødder, en skum samt en hollandaise.
Begge dele smagte fint, men ikke mindeværdige retter.
Hertil blev serveret en dejlig hvidvin, men en helt forkert rødvin. Den var meget let men også syrlig.
Herefter fik vi en lille mundrenser bestående af noget agurk og ingefær - virkeligt delikat.
Så kom den første dessert ud af 2, bestående af en citrussorbet med rød grape og kandiseret citroner samt en marengs til. Det smagte himmelsk - og så var mætheden bestemt ved at indtræffe og vi fik en vermouth hertil. Den passede fint til retten, men vi ville hellere have fortsat med vine, ligesom til den sidste dessert hvor vi fik rom til en lækker men meget tung afsluttende mango dessert med græsk yoghurt, mango m. mere. Så var vi slut.
Alt i alt - kulinarisk en skøn aften - total spiseoplevelse middelmådig pga servicen.
Les assiettes mettent en avant des produits de qualité avec des associations simples mais bien maîtrisées et un travail subtil sur les textures qui rend l’ensemble très agréable à déguster.
L’ambiance est calme et agréable dans cette vieille maison du Marais (la plus vieille!)
Les tables bien espacées et le service fluide et attentionné complète l’expérience.